Gode oste med LINIE-solbærsylt og hjemmelavet knækbrød
4 pers.
0 h 45 min
Lad os lave en lækker anretning med gode oste, LINIE-solbærsylt og hjemmelavet knækbrød. Denne anretning er perfekt til alle ostelskerne og består af et udvalg af lækre Unika-oste. Med hvert bid får du både knas og sprødhed fra det hjemmelavede knækbrød, samt en cremet og nøddeagtig smag fra de forskellige fede oste. Syltetøjet er sødt, friskt og frugtigt, og for at forbedre den gode smag og løfte smagsoplevelsen yderligere, kan du med fordel servere et glas LINIE Aquavit Double Cask Port til anretningen.
Fun fact Vidste du, at LINIE Aquavit Double Cask Ports bløde og velafbalancerede karakter gør den til en alsidig akvavit, der passer exceptionelt godt sammen med en lang række oste?
Ingredients
Knækbrød
50 g finhvalset havregryn
50 g sesamfrø
50 g hørfrø
50 g birkes
250 g hvedemel
2 tsk salt
1 dl neutral olie
1,5 dl vand
LINIE-solbærsylt
300 g solbær – skyllet
250 g sukker
1 stk økologisk citron – kun revet skal
4 spsk LINIE Aquvait
Gode oste fra Unika
200 g Gammelknas
200 g Den Hvide Dame
200 g Rød Løber
Preparation steps
Bland havregryn, sesamfrø, hørfrø, birkes, hvedemel, salt, olie og vand sammen i en skål.
Ælt dejen godt sammen, indtil den er ensartet.
Del dejen i to portioner, og rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir i den ønskede form og tykkelse.
Fjern det øverste stykke bagepapir, og bag knækbrødet ved 180 grader i ca. 18 minutter, eller indtil det er sprødt og gyldent.
Lad knækbrødet køle af og bræk det derefter i passende stykker.
Kom solbær og sukker i en lille gryde og kog det op.
Lad det simre i ca. 10 minutter, indtil bærrene er bløde og sukkeret er opløst.
Tilsæt LINIE Aquavit og citronskal og rør det hele godt sammen.
Lad solbærsylten køle af inden servering.
Skær ostene fra Unika i passende stykker eller skiver, og arranger dem på et fad eller en tallerken.
Server knækbrød og solbærsylt ved siden af osteanretningen.
Nyd de lækre oste sammen med knækbrød og solbærsylt.
For en ekstra dimension af smag, kan du prøve at servere LINIE Aquavit Double Cask Port ved siden af osteanretningen.
Knækbrød
LINIE-solbærsylt
Anretning
Server med et glas LINIE og fortæl en god historie LINIE er mere end bare en klassisk, kvalitetsrig akvavit – den er også fantastisk til mad. Det der gør den unik, er dens karakteristiske fadlagring, hvor den udvikler sin naturlige sødme og let krydrede smag. LINIE fungerer som smagsforstærker og kan med fordel serveres til en lang række retter, da den skaber balance og harmoni.
Mens i sammen nyder ostene, kan du dele historien om akvavittens unikke modningsproces, hvor den rejser rundt om jorden i sherryfade for at opnå sin karakteristiske smag. Det er en god samtalestarter og en fortælling, der med sikkerhed vil gøre indtryk.
#LINIEfood Husk at dele dine retter med os ved at bruge hashtagget #LINIEfood og bliv en del af vores voksende madfællesskab. Vi glæder os til at blive inspireret af dine kreationer i køkkenet.