Kartoffelmad med LINIE-mayo og syltede og stegte løg

Open potato sandwich with LINIE-mayo and pickled and fried onions
logo

4 pers.

logo

1 h 0 min

Lad os lave en traditionel dansk kartoffelmad og give den kant med vores LINIE-mayo og syltede og stegte løg. Denne klassiske danske ret er sprængfyldt med smag. Forestil dig perfekt kogte kartofler (nye danske kartofler, når de er i sæson) lagt ovenpå en skive rugbrød, der generøst er smurt med LINIE-mayo. De syltede løg giver en herlig sød og syrlig smag, mens de hjemmelavede stegte løg bidrager med en lækker sprødhed. Hver eneste bid er smagen af Danmark, og det er vigtigt, at der ikke bliver sparet på hverken mayo, kartofler eller løg.

Fun fact Vidste du, at LINIE Aquavits historie går helt tilbage til 1805, hvilket gør den til verdens ældste akvavit?


Ingredients

Syltede løg

  • 1 dl æbleeddike

  • 1 dl rørsukker

  • 3 spsk LINIE Aquavit Original

  • 1 tsk salt

  • ½ tsk sorte peberkorn

  • ½ tsk spidskommenfrø

  • ½ tsk fennikelfrø

  • 1 stk rødløg – skåret i halve ringe

Kartofler

  • 800 g nye kartofler (gerne aspargeskartofler)

  • Salt

LINIE-mayo

  • 2 stk pasteuriserede æggeblommer

  • 1 tsk dijonsennep

  • 2 spsk LINIE Aquavit Original

  • 2 dl neutral olie

  • Salt og peber

  • 1 stk økologisk citron – kun saft

  • 1 spsk LINIE Aquavit Original

  • 1 bundt hakket purløg 

Stegte løg

  • 2 stk Zittauer-løg – skåret i hele ringe

  • 1 dl hvedemel

  • 3 dl neutral olie

  • 1 tsk flagesalt

Brød

  • 4 skiver godt, mørkt rugbrød

Pynt

  • Karse

Preparation steps

    Syltede løg

    1. Varm æbleeddike, rørsukker, LINIE Aquavit, salt og krydderier op i en gryde.

    2. Tilsæt de udskårne rødløgsringe og lad det simre i ca. 10 minutter.

    3. Tag gryden af varmen, og lad det køle til dagen efter.

    — Min. 1 dag senere:

    Kartofler

    1. Skyl kartoflerne godt, og kog dem i en stor gryde med rigeligt salt, indtil de er møre.

    2. Lad dem køle lidt af, før de skæres i mundrette skiver.

    LINIE-mayo

    1. Lav LINIE-mayo ved at blande æggeblommer, dijonsennep og LINIE Aquavit Original i en skål.

    2. Pisk det hele sammen, mens du tilsætter olien i en tynd stråle, og fortsæt med at piske indtil mayoen har en passende konsistens. 

    3. Smag til med salt, peber, citronsaft og LINIE Aquavit Original.

    4. Når mayonnaisen har den rigtige konsistens, vendes purløgene i mayonnaisen.

    Stegte løg

    1. Vend de udskårne Zittauer-løgringe i hvedemel, salt og peber.

    2. Varm olien op i en pande og steg løgene, indtil de er gyldne og sprøde.

    3. Tag dem af varmen og læg dem på et stykke køkkenrulle, så den overskydne olie løber af. 

    4. Ønsker du en tykkere panering, kan processen med mel sagtens gentages.

    5. Hold øje med varmen, så du sikrer at løgene bliver gyldne, og olien ikke bliver for varm.

    Anretning

    1. Smør rugbrødet med LINIE-mayo og læg derefter kartoffelskiverne på.

    2. Inden servering pyntes der med mere mayo, syltede og stegte løg, og til sidst godt med karse og friskkværnet peber.


Server med et glas LINIE og fortæl en god historie LINIE er mere end bare en klassisk, kvalitetsrig akvavit – den er også fantastisk til mad. Det der gør den unik, er dens karakteristiske fadlagring, hvor den udvikler sin naturlige sødme og let krydrede smag. LINIE fungerer som smagsforstærker og kan med fordel serveres til en lang række retter, da den skaber balance og harmoni.

Ved bordet kan du dele den mangeårige historie om LINIE Aquavits lange rejse rundt om jorden, hvor den modnes i sherryfade, der alle krydser ækvator ikke bare én, men hele to gange. Det er en historie, der tilføjer en spændende dimension til retten og sætter gang i samtalerne omkring bordet.

#LINIEfood Husk at dele dine retter med os ved at bruge hashtagget #LINIEfood og bliv en del af vores voksende madfællesskab. Vi glæder os til at blive inspireret af dine kreationer i køkkenet.